Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Vi sætter prisen ned for tredje år i træk
Personal tools

Vi sætter prisen ned for tredje år i træk

DBC nyhed 21. december 2016: Løbende optimering af arbejdsprocesser gør, at DBC igen i 2017 kan sænke prisen på bibliotekskatalogiseringen.

DBC sparer kommunerne for 3,1 mio. kroner

Løbende optimering af arbejdsprocesser gør, at DBC igen i 2017 kan sænke prisen på bibliotekskatalogiseringen.

Kommunerne sparer 2,9 mio., når DBC 1. januar 2017 sætter prisen ned på katalogiseringsbidraget.

Katalogiseringsbidraget er betalingen for de metadata, DBC producerer, indsamler og bearbejder til brug for bibliotekernes håndtering og formidling af udlånsmaterialer og medier.

Kommunernes betaling sættes ned med 5 % i forhold til 2016, og samtidig undlader vi at følge KL’s prisfremskrivning på 2 %.

Prisnedsættelsen er det seneste eksempel på effekten af en løbende effektiviseringsindsats i DBC.

I 2016 kunne vi sænke prisen på Danbib-licensen med 6 % takket været rationaliseringer i forbindelse med migreringen af Danbib til en ny teknisk platform og en øget virtualisering af hardware.

Og i 2015 blev katalogiseringsbidraget også sat ned med 7 %, samtidig med at vi i en årrække har udvidet indholdet med metadata om nye materialetyper og bibliotekernes digitale licenser.

Bibliotekerne skal høste gevinsterne af effektivisering

Prisnedsættelsen er muliggjort af et konstant strategisk fokus på konsolidering, optimering af processer og løbende rationalisering. Det skal komme bibliotekerne til gode, siger administrerende direktør for DBC, Heddi Mortensen:

”Vi er meget opmærksomme på den økonomiske virkelighed, bibliotekerne befinder sig i. DBC er en non profit virksomhed, hvis opgave er at løse bibliotekernes behov for en smidig og driftssikker fælles infrastruktur og pålidelige metadata på en måde, der kommer bibliotekerne til gavn.”

Ud over de løbende prisnedsættelser, er der samtidig blevet gennemført en markant konsolidering af bibliotekssektoren. I det nye fælles bibliotekssystem for skole- og folkebiblioteker bygger en tredjedel af den samlede løsning på DBC’s nationale databrønd og genbrug af de nationale services. Det har dels betydet en besparelse i udviklingen af det nye system og dels, at DBC har kunnet udfase produkter svarende til en besparelse for kommunerne på 3 mio. kroner årligt.

Alt i alt betyder de gennemførte prisnedsættelser og produktudfasninger en årlig besparelse på 12,2 mio.kr. for kommunerne fra 2017.

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.