Gå til:
|Oversigt over dataleverancer |Om dataleverancer generelt |Leveringsformater |Løbende information om dataleverancer
Dataleverancer er udtræk af bibliografiske poster fra Danbib-basen beregnet til indlæsning i lokale bibliotekskataloger.
Oversigt over dataleverancer
Dansk bogfortegnelse. Løbende leverance
Decentrale poster. Løbende leverance
Digitale materialer. Løbende leverance
Nye og ajourførte poster. Løbende leverance
Nye og ajourførte poster fra Artikelbasen og Anmeldelsesbasen
Om dataleverancer generelt
Dataleverancer er udtræk af bibliografiske poster fra Danbib-basen beregnet til indlæsning i lokale bibliotekskataloger. Dataleverancer leveres både som standardleverancer og som individuelt tilpassede leverancer.
Standardleverancer
omfatter løbende leverancer, som er beregnet til ajourføring af bibliotekskatalog og i materialevalget samt retroleverancer, der er dataleverancer med poster dannet ved maskinel retrokonvertering af ældre indeksværker. Retrokonverterede poster kan ikke forventes at være af samme standard som inddaterede poster.
Individuelle leverancer
Omfatter både leverancer, der bestilles ved hjælp af ID-numre (ISBN- eller faustnumre) og skræddersyede dataleverancer, som DBC leverer på grundlag af kundens ønsker.
Bestilling ved hjælp af ID-numre
Kun levering af poster fra Basis2 (svarende til base DBCkat i Danbib-basen).
Pris kr. 0,92 ex moms pr. post.
Dog mindst kr. 605,- ex moms pr. leverance.
Omfatter leverancen udover nationalbibliografiske data også supplerende biblioteksdata forudsætter prisen ovenfor, at kunden betaler for adgang til data via FBI - Fælles Bibliotekssystem eller for adgang til data via Privatsøg.
Rekvirerede specialleverancer
På grundlag af kundens ønsker og specifikationer udarbejdes tilbud på pris og levering. Henvendelse til DBC's kundeservice.
Leveringsformater
Fælles for alle dataleverancer er, at det primære leveringsformat er danMARC2.
Andre leveringsformater kan aftales.
Alle leverancer leveres som filoverførsel fra DBC's Posthus.
Andre leveringsmedier kun efter særlig aftale.
Merpris for andre leveringsformer og -format.
Ved abonnementer på løbende dataleverancer, der indeholder levering mere end én gang årligt, forudsættes, at adgang til data er betalt via FBI - Fælles Bibliotekssystem eller Privatsøg. Dette gælder dog ikke abonnementer, som udelukkende indeholder nationalbibliografiske data, fx Dansk Bogfortegnelse.
Ved ønske om dataleverancer i andre leveringsformer eller -formater venligst kontakt: DBC's kundeservice
få mere information om dataleverancer på: www.danbib.dk
Løbende informationer om dataleverancer?
Vi udsender nyheder og driftsinformation om dataleverancer på nyhedslisten: FBI-info. Tilmeld FBI- info
Kontakt:
DBC's kundeservice