I samarbejde med Gentoftegades bibliotek og Guldborgsund har vi udarbejdet et udvalg af PR-materialer for biblioteker, der abonnerer på Filmstribens "Se film på biblioteket" og har eller ønsker at etablere en filmklub for børn.
Et abonnement på "Se film på biblioteket" giver også adgang til at bruge værktøjet Spillelister.
Klub Filmstriben-materialerne koster ikke noget. De kan rekvireres ved henvendelse til kundeservice. Webikoner til Klub Filmstriben kan hentes her på siden.
PR-materialesættet består af:
Plakat | Biografbillet | Stempel | Krus | Pose og klistermærke | Webikoner i forskellige størrelser
Spillelister til filmvisning
Spillelister gør visning af filmarrangementer på biblioteket hurtigt at planlægge og nemt at afvikle. Ikke mindst når det drejer sig om filmvisning for mindre børn, hvor programmet ofte vil være sammensat af en række korte film.
Værktøjet har en nem søgefunktion og giver mulighed for at lave egne lister ved hjælp af drag-and-drop. I takt med, at spillelisten dannes, og nye film føjes til, fremgår det, hvor lang tid listen samlet set tager at afvikle.
Det er valgfrit, om filmene skal afspilles en enkelt gang i forbindelse med et konkret arrangement, eller om spillelisten skal afspilles i loop, fx i børnebiblioteket.
Spillelisterne kan også sammensættes af filmtrailere - fx som reklame for et kommende filmarrangement.
Når I har lavet en spilleliste, er det valgfrit, om den alene skal være til bibliotekets eget brug, eller om I ønsker at dele den med andre abonnenter på 'Se film på biblioteket'.
Det er muligt at kopiere lister, som andre har delt og tilrette dem med egne til- og fravalg.
I værktøjet er allerede en række spillelister, som Det Danske Filminstitut har udarbejdet. Listerne indeholder programmer for børn, målrettet forskellige aldersgrupper.
For eksempel denne DFI-spilleliste, der retter sig mod børn fra 3 år:
Brugen af spillelisterne forudsætter, at biblioteket abonnerer på Se film på biblioteket.
Værktøjet er gratis at anvende. Kontakt DBC's kundeservice for at få password og adgangskode til 'Spillelister'.
Plakat
Plakat til ophængning i biblioteket og/eller i samarbejde med fx skolebiblioteket eller fritidshjemmet. I det hvide felt i bunden af plakaten kan enten påklæbes et ark med ugens aktuelle film, eller der kan skrives direkte i feltet.
I PR-sættet indgår 50 plakater.
Format: 975 x 500 mm.
Biografbillet
En biografbillet, som børnene både kan bruge selv og give til venner og familie. På bagsiden af billetten er et hvidt felt med plads til at stemple billetten. Samler man seks stemplede billetter, indløser det et Klub Filmstriben-krus. I PR-sættet indgår 150 biografbilletter.
Format:120 x 65 mm.
Stempel
Stempel med Klub Filmstriben-figuren. I PR-sættet indgår 1 stempel.
Krus
Hvidt keramikkrus med Klub Filmstriben-logo. I PR-sættet indgår 25 krus.
Pose og klistermærke
Hvid papirpose til popcorn eller andet godt. Pose og klistermærke leveres hver for sig, så klistermærkerne kan også bruges til andre formål. I PR-sættet indgår 150 poser og 150 klistermærker.
Format pose: H 200 x B 120 x D70 mm.
Format klistermærke: H120 x B80 mm.
webikoner
Webikoner til anvendelse på bibliotekets hjemmeside eller andre sites, hvor I har behov for at reklamere for Klub Filmstriben:
Format: 70 x 70. Hent ikon
Format: 122 x 96. Hent ikon
Format: 242 x 242. Hent ikon
Format: 480 x 240. Hent ikon
Format: 480 x 240. Hent ikon
De bedste hilsner Filmstribens redaktion