Den helt rigtige bog giver lyst til at læse mere!
Buggi er et lækkert og intuitivt inspirationsværktøj, som ved hjælp af emojier, interaktive visuelle elementer, bagvedliggende metadata og kunstig intelligens foreslår bøger, der passer til det enkelte barn.
Vi tilbyder Buggi til skolernes pædagogiske læringscentre og Buggi for folkebiblioteker.
Bøger, der rammer plet
Buggi hjælper med at finde bøger, der passer til lige præcis det enkelte barn.
Med Buggi er det enkelt at finde en bog, der passer til smag og humør, for i Buggi er stemningen og læseoplevelsen i fokus: Barnet kan gå på jagt efter spændende bøger, rare bøger, romantiske bøger, bøger, man bliver glad af, osv.
I Buggi kan barnet også vælge længde, sværhedsgrad og hvor mange illustrationer, der skal være i forhold til mængden af tekst.
Let og sjovt med emojier
Det er let og sjovt at bruge Buggi, og børnene kan betjene sig selv i den legende og visuelt appellerende grænseflade. Vi ved det, for vi har testet Buggi på rigtige børn!
I Buggi bruger man ikke tekst til at søge efter en bog. I stedet viser emojier og interaktive figurer vej til bøger med den ønskede stemning, sværhedsgrad osv.
Buggi for skoler
Buggi gør det let for elever i ca. 3.-5. klasse at finde bøger på skolens PLC, også når der ikke er mulighed for voksenassistance til alle elever på en gang. Buggi kan desuden bruges hjemmefra og i klasselokalet på pc, iPad eller mobil.
Med Buggi får I mest muligt ud af de bøger, I allerede har. Vi sætter Buggi op til jeres specifikke skole. Eleverne præsenteres derfor udelukkende for bøger, der findes på jeres PLC. På den måde er Buggi med til at sørge for, at jeres samling af fysiske bøger bliver brugt.
Hvis bogen desuden findes som lydbog eller e-bog på eReolen Go, kan I vælge, at Buggi skal linke hertil.
Når eleven har fundet noget interessant i Buggi, så hjælper en illustration med at finde bogen på hylden.
Hvis bogen ikke er hjemme, linker Buggi til værksiden i Cicero Surf, hvor eleven kan logge ind og reservere bogen.
Tegn abonnement på Buggi for skoler
Tegn abonnement på Buggi for skoler - kun 1.074,- pr. år (2025)
Pris og leveringsbetingelser
Buggi for skoler koster DKK 1.074,- ex moms pr. år (2025). (Der kan vælges kalenderår eller skoleår).
Hvis skolen har PLC på flere forskellige selvstændige geografiske lokationer, betales der abonnement for hver enkelt PLC-lokation, der skal sættes op.
Opsigelse af abonnementet skal ske skriftligt pr. brev eller på mail dbc@dbc.dk. Manglende betaling accepteres ikke som opsigelse. Hvor intet andet er aftalt, krediteres abonnementsprisen med fradrag af salgsprisen på allerede leverede og igangsatte leverancer i abonnementet. Der betales et gebyr på 10 % af den resterende abonnementsbetaling. Minimum 100 kr.
Tekniske krav
For at skoleversionen af Buggi virker optimalt, skal skolens PLC benytte Cicero og Cicero Surf. Jo bedre beholdningsdata, skolen har, des bedre kan Buggi guide eleverne hen til de bøger, de gerne vil læse.
Buggi for folkebiblioteker – et læsekompas for børn
Med Buggi kan børnebiblioteket tilbyde børn en legende og intuitiv måde at opdage bøger på.
Vi sætter Buggi op til jeres relevante biblioteksfilialer i kommunen. Når en filial er valgt, viser Buggi kun de Buggi-titler, som findes på filialen.
Når barnet har fundet en bog i Buggi, viser en illustration vej til den rigtige hylde på den valgte filial, eller barnet ledes videre til at reservere bogen på bibliotekets hjemmeside.
Abonnement på Buggi
Tegn abonnement på Buggi for folkebiblioteker
Priser og leveringsbetingelser
Årsabonnement 2025:
Antal indbyggere i kommunen | Pris ex. moms |
0-34.999 | DKK 7.520 |
35.000-69.999 | DKK 7.520 |
70.000-119.999 | DKK 7.520 |
120.000- | DKK 7.520 |
Abonnement på Buggi kan opsiges med tre måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
Kontakt