Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Produkter » Salgs- og leveringsvilkår
Personal tools

Salgs- og leveringsvilkår

Beskriver salgs- og leveringsvilkår for DBC.

Bestillinger

Elektronisk: www.dbc.dk
Skriftligt: DBC, Tempovej 7-11. 2750 Ballerup
Telefonisk: DBC's kundeservice 44 86 77 77
Alle hverdage mellem 8.30 - 16.00

E-mail: dbc@dbc.dk

 

Vilkår for abonnementer

Abonnementer tegnes som hovedregel for et kalenderår.

For abonnementer på netpunkt.dk gælder andre regler; disse er beskrevet under de enkelte produkter.

Såfremt intet andet er aftalt, hvor nyt abonnement tegnes i løbet af et kalenderår, beregnes prisen forholdsmæssigt på første års abonnement.

Et abonnement løber indtil det opsiges. Vores kunder modtager automatisk de fremtidige opdateringer, som omfattes af abonnementet. Abonnementet forudbetales normalt for et år ad gangen.

Hvor intet andet er nævnt, faktureres hele abonnementet i forbindelse med den første leverance i abonnementet eller i starten af abonnementsperioden. 

Opsigelse

Opsigelse af abonnementet skal ske skriftligt pr. brev eller på mail dbc@dbc.dk. Manglende betaling accepteres ikke som opsigelse. Hvor intet andet er aftalt, krediteres abonnementsprisen med fradrag af salgsprisen på allerede leverede og igangsatte leverancer i abonnementet. Der betales et gebyr på 10% af den resterende abonnementsbetaling. Minimum kr. 100,- inkl. moms. 

Priser

Hovedparten af vores priser reguleres én gang årligt. Alle vores priser er i danske kroner og ex moms. 

Betalingsbetingelser

30 dage fra fakturadato. Gebyr ved for sen indbetaling: kr. 80,00 pr. måned ved udsendelse af rykker 2. 

Ansvar

I tilfælde af mangler, fejl eller forsinkelse ved nogle af DBC's produkter kan DBC - efter eget valg, enten foretage omlevering eller afhjælpning, indrømme køber et forholdsmæssigt afslag, eller kreditere køber for den mangelfulde eller forsinkede ydelse, alt til fuld og endelig afgørelse.

Ved force majeure bortfalder DBC's forpligtelser til levering så længe force majeure-tilstanden varer. Levering vil blive genoptaget så hurtigt, som forholdene tillader det efter force majeure tilstandens ophør.

Som force majeure anses bl.a. lock-out og strejke, herunder intern strejke i DBC, der væsentligt påvirker DBC's mulighed for at overholde sine leveringsbetingelser.

DBC er aldrig ansvarlig for følgeskader, herunder følgeskader forårsaget af eventuel virus på datamedier eller for indirekte tab som følge af manglende levering.

Vi tager forbehold for eventuelle fejl og mangler på DBC's hjemmeside samt for evt. fejl i fakturering, i hvilke tilfælde der vil ske efterregulering i forhold til det leverede.

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.