Status Q3
Udviklingen foregår med FBS som driver, men er en del af de generelle nationale services.
Ny version af bestil-systemet er sat i drift og understøtter nu de nye ILL-standarder: iso18626 til bestilling og iso20775 til opslag på lånerstatus i lokalsystem.
Disse standarder er implementeret i det nye fælles Cicero-system, men andre systemer har også planer om at migrere til dem.
Samtidig tilbyder bestil-systemet nu, at lokale systemer kan opdateres med kvittering for bestilling ved hjælp af OpenReceipt-servicen - der er overførsel af kvitteringsoplysningerne ved hjælp af https, som alternativ til krypterede mails.
Status Q2
Projektet er et beredskab til implementering af ændringsønsker i bestil-systemet, efter at FBS er rullet ud i folkebibliotekerne og den daglige brug afslører ønsker til ændringer/udvidelser i vores system.
Projektet er lavet om til et 4. kvartals-projekt, da det først på det tidspunkt er realistisk, at der kommer ønsker fra bibliotekerne til ændringer og udvidelser af funktionalitet, som skal formuleres som projekt under ”Implementering af nye ILL-standarder, opfølgning”.
Selve udviklingsforløbet med implementering af de nye standarder er et FBS-udviklingsprojekt, der stadig pågår.
Status Q1
Implementering af nye ILL-standarder
Forventes først taget i brug ifm. idriftsættelse af FBS-bibliotekerne fra september 2015, men DBC har arbejdet med implementering og et møde er afholdt på DBC med systemleverandører og andre interesserede om DBC’s arbejde med standarderne.