Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Metadata fra Læsekompasset bliver frit tilgængelige
Personal tools

Metadata fra Læsekompasset bliver frit tilgængelige

De nye metadata, der er skabt og fortsat løbende skabes i forbindelse med Læsekompasset, bliver i første kvartal 2020 tilgængelige for alle biblioteker som en del af de bibliografiske poster i databrønden.

Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Twitter

Metadata fra Læsekompasset bliver frit tilgængelige

De nye metadata, der er skabt og fortsat løbende skabes i forbindelse med Læsekompasset, bliver i første kvartal 2020 tilgængelige for alle biblioteker som en del af de bibliografiske poster i databrønden.

Smertefuld, skæbnesvanger og sanselig. Eller charmerende, hyggelig og humoristisk?

I forbindelse med udviklingen af Læsekompasset er der udarbejdet et helt nyt vokabular, hvor stemning, tempo m.m. bruges til at beskrive læseoplevelsen.

Bibliotekerne har været med til at fremstille metadata for omkring 700 af bøgerne i Læsekompasset. Derudover har DBC betalt for inddatering af metadata for yderligere cirka 4.500 titler, og siden slutningen af 2018 vores lektører løbende skabt nye læseoplevelses-metadata for al skønlitteratur til voksne, der får en lektørudtalelse.

Men metadata i sig selv er jo ikke nok. I Læsekompasset er der udviklet særlige services, der blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens sætter Læsekompasset i stand til at trække på de nyskabende metadata, omsætte dem i en meningsfuld kontekst og gøre det muligt at bruge dem til at inspirere og foreslå skønlitteratur på en helt ny måde.

Abonnement giver adgang til pro-funktionalitet

Ud over den sneak peek-version af Læsekompasset, der for tiden ligger gratis til rådighed på laesekompas.dk, er vi meget snart klar med lanceringen af de professionelle features til abonnementsversionen, som understøtter bibliotekets litteraturformidling og vejledning.

Fx kan man i den professionelle version se, på hvilke punkter to bøger ligner hinanden læseoplevelsesmæssigt. Man får også adgang til en særlig skærmløsning målrettet eksponering og selvbetjening på biblioteket – med afgrænsning til bibliotekets egen samling. Og sidst men ikke mindst arbejder vi på at gøre Læsekompasset anvendeligt direkte i bibliotekets eget CMS.

 

Læsekompasset er flere ting i ét:

Et redskab og samtaleværktøj, der støtter den biblioteksansattes vejledning af brugeren i biblioteksrummet.

En digital selvbetjeningsløsning, hvor brugerne kan finde inspiration og vejledning i den selvbetjente åbningstid.

En hjemmeside, hvor brugerne hjemmefra kan finde inspiration til skønlitterære bøger og låne dem til eget bibliotek

Link: Se mere om, hvordan biblioteket kan bruge Læsekompasset

 

Tegn abonnement på Læsekompasset

Hvis biblioteket ikke allerede har tegnet abonnement på den professionelle version af Læsekompasset, kan I gøre det her. Der er 15 % introduktionsrabat i hele 2020, når man tegner et årsabonnement senest den 1. december.

Se priser m.v. her.

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.