06.12 2018
Nu er vi klar med et værktøj, der gør det muligt for bibliotekerne at sammensætte egne spillelister til visning af film i Filmstriben 'Se film på biblioteket'.
'Spillelister' gør visning af filmarrangementer på biblioteket hurtigt at planlægge og nemt at afvikle. Ikke mindst når det drejer sig om filmvisning for mindre børn, hvor programmet ofte vil være sammensat af en række korte film.
Værktøjet har en nem søgefunktion og giver mulighed for at lave egne lister ved hjælp af drag-and-drop. I takt med at spillelisten dannes og nye film føjes til, fremgår det, hvor lang tid den samlet set tager at afvikle.
Det er valgfrit, om filmene skal afspilles en enkelt gang i forbindelse med et konkret arrangement, eller om spillelisten skal afspilles i loop, f.eks. i børnebiblioteket.
Spillelisterne kan også sammensættes af filmtrailere - f.eks. som reklame for et kommende filmarrangement.
Når I har lavet en spilleliste, er det valgfrit, om den alene skal være til bibliotekets eget brug, eller om I ønsker at dele den med andre abonnenter på 'Se film på biblioteket'.
Det er muligt at kopiere lister, som andre har delt og tilrette dem med egne til- og fravalg.
I værktøjet er allerede en række spillelister, som Det Danske Filminstitut har udarbejdet. Listerne indeholder programmer for børn, målrettet forskellige aldersgrupper.
For eksempel denne DFI spilleliste, der retter sig mod børn fra 3 år:
Brugen af spillelisterne forudsætter, at biblioteket abonnerer på Se film på biblioteket.
Værktøjet er gratis at anvende.
Kontakt DBC's kundeservice for at få password og adgangskode til 'Spillelister'.
De bedste hilsener
Filmstriben
Det Danske Filminstituts formidling
Indholdet af film på Filmstriben 'Se film på biblioteket’ er stillet til rådighed af Det Danske Filminstitut (DFI), og de biblioteker, der abonnerer på Filmstriben har rettighederne til at vise filmene på bibliotekerne.
DFI understøtter bibliotekernes filmaktiviteter med formidlingsforslag, inspiration og temaer.
Tilmeld dig DFI’s nyhedsbrev til bibliotekerne.
og se formidlingsindholdet på websitet: FILM PÅ BIBLIOTEKET