Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Hurtigere anmeldelser til bibliotekernes brugere
Personal tools

Hurtigere anmeldelser til bibliotekernes brugere

Karenstiden på lektørudtalelser og øvrige materialevurderinger sættes ned fra seks måneder til tre måneder.

Kortere karenstid på materialevurderinger

 

De biblioteksfaglige 'materialevurderinger' får kortere karenstid

Fra den 22. december 2020 sætter DBC karenstiden for materialevurderinger ned til tre måneder. Det betyder, at brugere af fx bibliotek.dk nu allerede efter tre måneder kan læse, hvad en kyndig bibliotekar mener om en konkret bog, film eller spil.

Hidtil har man måttet vente seks måneder.

For forfattere, udgivere og forlag betyder det tilsvarende, at de allerede efter tre måneder kan linke til lektørudtalelser og materialevurderinger i bibliotek.dk.

Abonnenter har fortsat adgang med det samme

Abonnenter på Materialevurderinger vil som hidtil have adgang til vurderingerne fra ’day one’ via netpunkt eller matvurd.dbc.dk, dvs. uden karenstid.

Om materialevurderinger

Materialevurderinger er kortfattede biblioteksfaglige vurderinger af bøger, film og spil, der forholder sig til materialernes anvendelsesmuligheder i kommunale biblioteker. De understøtter bibliotekernes materialevalg, orientering i materialer og formidling i bibliotekerne. For bøger kaldes materialevurderingerne ’lektørudtalelser’.

Den del af hver vurdering, som ikke specifikt omhandler anbefaling mht. anskaffelse, fungerer desuden – efter karenstiden – som anmeldelse til bibliotekernes slutbrugere på fx bibliotek.dk

Samtidig med ændringen af karenstiden gennemfører vi en teknisk omlægning, der betyder, at samme materialevurdering kan bruges på flere materialer. Læs evt. FBI-nyt om, hvad biblioteker skal gøre for at benytte denne mulighed.

 

Publiceret 14.12 2020

Senest ændret 16.12 2020: Datoen for, hvornår karenstiden sættes ned, er ændret til 22. december 2020. Der stod oprindeligt 17. december.

 

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.