Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » DBC's årsberetning 2019
Personal tools

DBC's årsberetning 2019

Ny lovgivning, ny ejer og ny bestiller har ændret rammerne for DBC.

Ny lovgivning, ny ejer og ny bestiller har ændret rammerne for DBC

DBC's årsberetning 2019

Læs om DBC’s 2019

2019 var et helt særligt år for DBC. Nedenfor får du et overblik over nogle af de vigtigste begivenheder og bedrifter.

Hvis du vil have en endnu grundigere indføring, så tag et kig i vores årsberetning:

KL er nu eneejer af DBC

Ved udgangen af 2019 har staten solgt sin del af DBC til KL, som dermed er eneejer af virksomheden. DBC har ydet et stort arbejde i forbindelse med forberedelsen af salget. Økonomisk er der også sket forandringer, da KL’s køb af statens aktier finansieres af DBC ved nedskrivning af DBC’s egenkapital.

Et skridt på vejen til denne mar­kante ændring i DBCs rammevilkår blev taget, da folketinget i foråret 2019 vedtog en ændring af biblioteks­loven, som pr. 1. januar 2020 giver kommunerne i fællesskab ansvaret for en række nationale opgaver på biblioteks­området, også opgaver, der hidtil har ligget i statsligt regi.

KOMBIT bestiller den fælles biblioteksinfrastruktur

I henhold til loven leverer DBC to typer opgaver:

  1. Den nationale fælles bibliotekskatalog bestående af fælles biblioteksinfrastruktur og fælles metadata.
  2. Andre relevante fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver.

Den nationale fælles bibliotekskatalog kaldes nu Fælles Biblioteksinfrastruktur (FBI) og bestilles hos DBC af KOMBIT på vegne af kommunerne. Der er indgået en femårig kontrakt om udvikling, drift, vedligehold og support. Som en del af den fælles biblioteksinfrastruktur indgår den nationalbibliografiske ydelse i kontrakten. Også det tidligere Bibliotekskatalogisering, som nu kaldes Supplerende biblioteksdata, bestilles pr. 1. januar 2020 af KOMBIT hos DBC. 

Øvrige produkter skal fortsat være på markedsvilkår

Andre fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver som fx Filmstriben, Faktalink/Forfatterweb, Læsekompasset m.fl. er markedsudsatte.

Konkurrencelovgivningen kræver, at DBC skal fastsætte priserne på disse produkter på markedsvilkår, og så de giver et rimeligt afkast.

Samtidig skal der være økonomisk adskillelse, så det fortsat sikres og dokumenteres, at der ikke overføres midler fra den fælles biblioteksinfrastruktur til de markedsudsatte produkter – ganske som det hele tiden har været tilfældet.

DBC udfører to typer af opgaver

I henhold til lovgivningen leverer DBC grundlæggende to typer af opgaver.

Læsekompasset i abonnement

I 2019 har vi modnet Læsekom­passet til et færdigt produkt.

Læsekompasset i abonnement giver ikke blot slutbrugere mulig­hed for at opdage skønlitteratur på en ny og inspirerende måde. Det støtter også bibliotekernes ansatte i at give bedre og mere personaliseret litteraturvejledning og kan desuden hjælpe bibliote­kets besøgende i den selvbe­tjente åbningstid. Det sidste skyldes ikke mindst, at vi har udviklet en udgave af Læse­kompasset til store touchskærme i biblioteksrummet. Skærmløsningen foreslår bøger, som er hjemme på filialen, så brugeren kan tage bøgerne med hjem med det samme.

Læsekompas på touchskærm

Læsekompassets skærmløsning foreslår kun bøger, som er hjemme på filialen, så brugeren kan tage bøgerne med hjem med det samme.

Buggi – et læsekompas for børn

Inspireret af Læsekompasset for voksne samarbejder vi med biblioteker og pædagogiske læringscentre om et lignende produkt for børn.

Økonomisk støtte fra Fonden DBK har været medvirkende til, at vi i marts 2020 har kunnet lancere en betaversion af et lille men godt digitalt værktøj, der på en sjov måde hjælper børn med at finde bøger, der rammer deres niveau, interesser og præferencer – alt sammen i ønsket om gode læseoplevelser, der giver lyst til at læse mere. I 2020 vil vi færdigudvikle dette børnerettede produkt, der har fået navnet Buggi og findes på buggi.dk.

Buggi - et læsekompas for børn

I 2020 færdigudvikler vi Buggi, der er inspireret af Læsekompasset. Børn kan allerede nu benytte buggi.dk.

Læs meget mere i årsberetningen

Vil du vide mere? Så læs DBC’s årsberetning 2019

 

 

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.