Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » ChatBib styrker bibliotekernes forståelse og brug af AI
Personal tools

ChatBib styrker bibliotekernes forståelse og brug af AI

5. november 2024 

Bibliotekerne kan med ChatBib eksperimentere med AI målrettet biblioteksområdet.

 Publiceret den 5. november 2024

DBC DIGITAL introducerer ChatBib, som er fire individuelle chatbotter, der giver bibliotekerne mulighed for at afprøve forskellige tilgange til at anvende AI inden for biblioteksområdet. Chatbotterne kombinerer hver især store sprogmodeller med særlig biblioteksfunktionalitet og adskiller sig på den måde fra øvrige chatbotter.  

ChatBib er et prototype-projekt. Det vil sige, at det ikke er fuldt færdigudviklede chatbotter, men derimod prototyper, der løbende videreudvikles og forbedres. Prototyperne viser, hvordan AI kan indgå i bibliotekernes arbejde og styrke bibliotekssektorens forståelse af teknologien og anvendelse af generativ AI.  

Målet er at skabe et miljø, hvor bibliotekspersonale kan dele erfaringer, opbygge kompetencer og udforske, hvordan AI kan styrke den daglige praksis. Med ChatBib kan biblioteker få indsigt i, hvordan AI-teknologier kan tilpasses bibliotekernes behov og fremtidige tjenester.  

De fire chatbotter er inspireret af løsninger som ChatGPT, men har fokus på at afprøve AI-teknologier i et sikkert og gennemsigtigt miljø, hvor datahåndtering sker uden om tech-giganternes kommercielle rammer. Med ChatBib får bibliotekerne mulighed for at eksperimentere med AI uden at gå på kompromis med GDPR og privatlivsbeskyttelse. 

ChatBib er bestilt af KOMBIT og en del af den Fælles Biblioteksinfrastruktur, FBI.

  

Fire forskellige prototyper 

ChatBib tilbyder fire forskellige prototyper, som hver illustrerer unikke muligheder og begrænsninger ved sprogmodeller i forhold til brug i bibliotekssektoren. De fire prototyper er: 

ChatBib: En chatbot, der kan hjælpe med at besvare generelle spørgsmål baseret på generativ AI og den viden, der er indbygget i sprogmodellen.  

Bibliotek.dk: En chatbot, der omsætter brugerens input til søgninger i databrønden, som indeholder alle bibliotekernes materialer. Den anvender både simpel søgning og avanceret søgning og viser både tekst og billeder i resultatet. 

FaktaChat: En chatbot, der baserer svarene på fakta, som bibliotekerne kan stå inde for. Anvender udelukkende Faktalink-artikler, men kan på sigt udvides til at inkludere andre troværdige bibliotekskilder. 

Websøgning: En chatbot, der anvender en søgemaskine, som returnerer links til relevante sider på internettet uden reklamer og indblanding af økonomiske interesser.

     

Sådan kommer du i gang 

Besøg beta.chatbib.dk og prøv de forskellige prototyper.  

Vi vil meget gerne høre din feedback. For eksempel hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, eksempler og overvejelser. Send din feedback til eller direkte i ChatBib.    

Vi vil løbende samle feedback og dele indsigter på ChatBib-hjemmesiden.  Vi forventer desuden at afholde et webinar i løbet af vinteren, hvor vi samler op på projektet.  

Særligt interesserede biblioteker, der ønsker at komme tættere på projektet, kan kontakte Christian Boesgaard (). 

Du kan læse mere om ChatBib her

 

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.