Webinar: Introduktion til FBIKat - for folkebiblioteker
Underviser: Rikke Lehmann og Lasse Nordentoft, DBC
DBC har udviklet et nyt katalogiseringsværktøj og inviterer til webinar på Teams onsdag den 2. oktober 2024 kl. 09:00 til kl. 10:30.
Webinaret giver en introduktion til katalogiseringsværktøjet FBIKat, der er en del af den Fælles Biblioteksinfrastruktur, FBI.
Webinaret henvender sig til biblioteksansatte i folkebiblioteker, der arbejder med eller skal arbejde med katalogisering i FBIKat. Der forudsættes et grundlæggende kendskab til katalogisering, da webinaret fokuserer på opbygning og funktionalitet i katalogiseringsklienten.
Formen vil være en blanding af PowerPoint og live-demo af fbikat.dk, med mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Emnerne i introduktionen vil være:
- Baggrunden for udviklingen af FBIKat.
- Introduktion til datamodellen i FBS (fællesskabsposter, lokalposter og påhængsposter)
- Søgning og håndtering af rettelses-påhængsposter
- Postskabeloner
- Live demo af opbygningen og funktionaliteten i FBIKat, som fx:
- Søgning og visning
- Oprettelse, kopiering eller rettelse af en post
- Kladdefunktion
- Søgning, visning og håndtering af rettelses-påhængsposter
- Hjælpeværktøjer som fx faste værdier i udvalgte delfelter, skan-funktion, DanMARC2-hjælp og emneordsforslag
Webinaret afholdes i Microsoft Teams og varer ca. 1,5 time, med en kort pause undervejs.
Det er gratis at deltage i webinaret, og vi gør opmærksom på, at webinaret vil blive optaget. Din tilmelding betragtes som accept af dette.
Frist for tilmelding den 25. september 2024 (vi sender link til webinaret pr. mail, når tilmeldingsfristen udløber).