Grundkursus i formatering for folkebiblioteker
Underviser: Bibliografisk chefkonsulent Camilla Riis Petersen, DBC.
3-dages kursus
Skal du i gang med at registrere materialer til databrønden og er helt ny i danMARC2-formatet? Eller har du lidt erfaring med registrering, men har brug for at få opfrisket din viden? Så er dette kursus noget for dig.
Kurset tilbyder en grundlæggende introduktion til formatering i danMARC2-formatet. Vi gennemgår de væsentligste felter til formatering og supplerer med praktiske øvelser.
Kurset giver dig den nødvendige baggrundsforståelse og lærer dig at udforme hensigtsmæssige poster til glæde for fællesskabet samt at oprette eller rette i fællesskabsposter i Databrønden.
Grundkursus i formatering tager udgangspunkt i bøger, men er et fælles grundmodul for formatering af alle materialetyper.
Kurset henvender sig til medarbejdere i folkebiblioteker og andre biblioteker, der lægger sig op ad folkebibliotekernes praksis
Indhold:
-
Kort introduktion til katalogiseringsreglerne: hvor finder jeg svar på hvad?
-
Grundlæggende formatering: gennemgang af relevante felter i danMARC2
-
Formatering af udvalgte områder, fx korporationer, netpublikationer og flerbindsværker
-
Kort introduktion til datamodellen i Brønden: fællesposter, lokalposter og påhængsposter
Kursusnr.:
2024-16a
Dato:
Uge 39 2024 (mandag 23. september til onsdag 25. september)
Varighed:
3 dage (første dag kl. 9.30 - 16.00 - de øvrige dage kl. 9.00 - 16.00).
Sted:
DBC Digital A/S
Tempovej 7 - 11, 2750 Ballerup.
Forplejning under kurset:
Morgenbrød, frokost, kaffe/te/vand, frugt.
Antal deltagere:
Bemærk: Der lægges som udgangspunkt en begrænsning på 2 personer fra samme bibliotek til dette kursus, for at flest mulige biblioteker får mulighed for at deltage. Antal deltagere i alt: 10. Hvis holdet ikke fyldes op, så kan flere fra samme bibliotek deltage.
Pris: kr. 2.590 pr. deltager.
Frist for tilmelding: 30. august 2024
Kontakt hvis du har spørgsmål:
Kurset kan også rekvireres til afholdelse lokalt, regionalt eller på DBC.