Vigtigt at der også er plads til at være menneske
Pernille, bibliotekar
Det bedste ved mit arbejde er at få lov til at arbejde med så mange forskellige teknologier og selv påvirke de valg, der bliver truffet, omkring hvilke teknologier der skal i spil. Der er lyst til og åbenhed omkring at arbejde med nye teknologier og til at prøve noget af, som man ikke har prøvet før. Vi får lov at påvirke processen i alle dens faser, og vi har i høj grad indflydelse.
Der er så utrolig mange dygtige mennesker ansat, så man lærer meget af at arbejde her. Jeg har udviklet mig virkelig meget rent fagligt og taget nogle kæmpe spring. Vi er både baggrundsmæssig og uddannelsesmæssig så broget en skare, at der er mange forskellige indfaldsvinkler på, hvordan man griber tingene an, og hvis man kan suge det til sig, kan man virkelig lære noget.
Der er både plads til at rykke sig fagligt og rykke stilling. Jeg har personligt rykket mig fra at være juniorudvikler til at være chefudvikler og have fagligt ansvar på tværs af de forskellige teams. Det er en udvikling, som jeg ikke selv vidste, jeg havde lyst til, da jeg startede her, men jeg har fået nogle skub i den rigtige retning, af de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter.
Det er en udfordring, at man hele tiden skal holde sig ajour med udviklingen ude i den store vide verden, for ellers kommer man til at gøre, ligesom man gjorde i går, fordi det er sådan, man altid har gjort det. Men man skal huske sig selv på, at det er okay at presse citronen og prøve at gøre det lidt anderledes og forhåbentlig lidt smartere, end man gjorde sidste gang. Vi prøver at tage os tid til at sætte os ind i det nye og se, om det kan være med til at skabe en forandring på sigt. Og det bliver der sat pris på hos DBC.
Vi har et professionelt setup både i forhold til udvikling og idriftsættelse. Og der er stort rum til at påvirke produktet. Jeg får arbejdsglæde af at gøre en forskel. Vi leverer et produkt – både som udviklere og virksomhed – der bliver efterspurgt og brugt.
Der er et fantastisk kollegialt miljø på DBC. Man kan altid finde nogen at snakke med, det er rigtig rart. Vi er en virksomhed, hvor vi passer godt på hinanden, og vi har plads til alle. Vi har et arbejdsmiljø, der skaber en rigtig fin balance mellem privatlivet og arbejdslivet, så begge kan gå op i en højere enhed.
Der er plads til os alle sammen, der er plads til forskellighed både på det menneskelige niveau og det faglige niveau.
Alle DBC's webservices er udviklet i open source. For os handler open source om samskabelse, om at bygge videre på hinandens ideer og om at bidrage, invitere til samarbejde og give tilbage.
Pernille, bibliotekar
Kim, frontend-udvikler