Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Job » Jobmuligheder » Personaleleder for AI-, data- og it-infrastrukturudviklere i DBC DIGITAL AS
Personal tools

Personaleleder for AI-, data- og it-infrastrukturudviklere i DBC DIGITAL AS

Stillingsopslag publiceret den 30. april 2024.

AI-personaleleder

30.04 2024

Der er mange veje til det rigtige lederjob. Du har måske været rundt omkring i stat, kommune eller private virksomheder med involvering i forskellige former for ledelse. Vil du gerne gå videre med ledelse? Så har vi måske jobbet til dig.

  • Vil du arbejde for biblioteker og uddannelsesområdet sammen med it-og dataprofessionelle og ledelseskolleger?
  • Er en god life-work balance vigtig for dig?
  • Vil du gerne have en grundig onboarding, hvor du kommer til at lære organisationen og ledelseskollegerne rigtig godt at kende?
  • Vil du påtage dig personaleansvaret i nogle Scrumteams, der har ansvar for udvikling og drift af fagligt set komplekse og spændende løsninger, og hvor personaleansvaret skal udleves i øjenhøjde i en arbejdskultur præget af tillid, dygtighed og herligt nørderi?
  • Kan du se dig selv i en matrixorganisation, hvor personalelederen skal have sit fokus på mennesker, kultur, processer og organisering?
  • Har du lyst til at arbejde tæt sammen med Product Ownere, der sammen med teamet har ansvaret for udviklingen og det faglige indhold i leverancerne?
  • Finder du det spændende at være leder i et ledelsesteam, hvor alle arbejder tæt sammen i en ledelseskultur præget af både individuelt og fælles ansvar?
  • Vil du spille en ledende rolle i at udvikle vores relationer til universiteterne?

 

OM STILLINGEN

Du vil få personaleansvar for to eller flere teams. Vi tilbyder dig en meget seriøs onboarding af flere måneders varighed. I fællesskab vil vi lande de supplerende ledelsesansvar, du vil få henad vejen.

Du kommer til at indgå i en ledelsesgruppe bestående af direktør, leverancechef, it-driftchef, chefarkitekt, udviklingschef og personaleledere/teamchefer. Ledelsesgruppen beskæftiger sig med en bred palette af spændende ledelsesopgaver så som samarbejdet med andre afdelinger, strategiudvikling, udviklingsprocesser og -metoder, it-drift, it-og cybersikkerhed, leverance- og porteføljeledelse, forandringsprojekter i relation til processer og organisering, strategisk kompetenceudvikling, rekruttering, relationer til interessenter og tech-ledelse.

Du bliver også en del af DBC DIGITAL's andre ledernetværker, herunder et personalechefforum der ledes af den administrerende direktør.

Stillingen er er på lederkontrakt der forhandles som en del af ansættelsen.

Medarbejderne på DBC DIGITAL har madordning, adgang til træningsfaciliteter og andre personalegoder i et godt fysisk og kulturelt miljø.

 

OM DIG

Du skal være veluddannet, tale dansk på modersmålsniveau og være interesseret i og have erfaring med ledelse af sammenlignelige medarbejdere og processer. Du må meget gerne have erfaringer inden for data- og it-området.

 

SØG JOBBET

Send en kort ansøgning og et CV til direktøren for Produktudvikling og Drift (PUD), Bo Weymann: . Du kan også kontakte mig på mobil ved at sende en sms, hvis du vil høre lidt mere om stillingen: +452125 5288.

 

OM DBC DIGITAL

DBC DIGITAL er en data- og it-virksomhed med specialkompetencer inden for udvikling og drift af kritisk it- og datainfrastruktur.

DBC DIGITAL's hovedopgave er at udvikle, vedligeholde, producere og drive den fælles metadata- og it-infrastruktur for bibliotekerne.

Vi er kompetencecenter på AI og har arbejdet seriøst med kunstig intelligens i mere end 10 år. DBC DIGITAL udvikler og driver digitale tjenester med information om alle de materialer og digitale produkter, der findes på landets biblioteker, for eksempel bibliotek.dk.

Derudover producerer DBC DIGITAL en række produkter til skole-, uddannelses- og biblioteksområdet. Det er blandt andet Læsekompas, Buggi, Forfatterweb, Faktalink, Filmstriben, Børnebiffen.dk, Materialevurderinger med flere.

DBC DIGITAL har ca. 160 medarbejdere. PUD beskæftiger især akademikere som dataloger, ingeniører, dataspecialister og bibliotekarer.

DBC DIGITAL er et aktieselskab ejet af KL.

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.