Supplerende biblioteksdata (SBD) til bøger omfatter selektion og registrering af fysiske og elektroniske publikationer og er målrettet bibliotekernes materialevalg og formidling
Selektionen til supplerende biblioteksdata på materialer sker ud fra, hvad der skønnes relevant for brugerne af bibliotekerne. Den tager udgangspunkt i Bibliotekslovens formulering om ”kvalitet, alsidighed og aktualitet” i materialevalget.
KOMBIT har nedsat et udvalg med repræsentanter fra biblioteksvæsnet, suppleret af medarbejdere fra DBC. Ud over bredt at rådgive DBC inden for dataskabelse, rådgiver udvalget ligeledes ift. selektionskriterier til SBD.
Selektion
DBC tager udgangspunkt i bibliotekerne og brugernes behov.
Trykte bøger sendes til DBC fra forlagene og fra Pligtafleveringen på Det kgl. Bibliotek. Desuden foreslår bibliotekerne bøger til supplerende biblioteksdata. DBC får netpublikationer til registrering fra den digitale publiceringsplatform Publizon, samt indberetninger fra forlag og andre udgivere til denne formular på DBC's kundeserviceportal.
Af det samlede antal modtagne bøger til Nationalbibliografien udvælges titler af almen interesse for folkebibliotekernes og de pædagogiske læringscentres materialevalg, der bygger på kvalitet, alsidighed og aktualitet.
Ud af de cirka 26.000 trykte og elektroniske bøger, der årligt registreres til Dansk bogfortegnelse, udvælger vi omkring 13.000 trykte bøger til supplerende biblioteksdata.
De materialer, der udvælges til at få supplerende biblioteksdata, vurderes og afmærkes i forhold til målgrupperne voksne (v), børn (b) og skoler (s) og publiceres for bibliotekerne i FBI’s Databrønd.
Bøger, der ved modtagelsen ikke får supplerende biblioteksdata, kan indenfor et år revurderes, hvis nye oplysninger gør det relevant. Disse nye oplysninger kan være omtale eller anmeldelser i forskellige medier, eller det kan ske på opfordring fra bibliotekerne.
Titler, der ikke får supplerende biblioteksdata, kan også være af interesse for folkebibliotekers materialevalg. Disse titler kan, sammen med de titler, der har supplerende biblioteksdata, ses i Nationalbibliografien (Dansk bogfortegnelse), i blandt andet Netpunkt.dk og i bibliotek.dk.
Det er bibliotekerne, der foretager det egentlige materialevalg, baseret på kendskab til brugersammensætning og brugernes interesser og behov
Registrering
Ved modtagelsen foretages en foreløbig, kort registrering, der bl.a. omfatter faustnummmer, ISBN og titel. På skønlitteratur til voksne registreres tillige forfatter. Dette sker bl.a. for at bibliotekerne hurtigst muligt kan anvende registreringen som basis for materialevalg og -bestilling.
Den foreløbige registrering danner som udgangspunkt grundlag for den nationalbibliografiske registrering. De materialer, der udvælges til at få supplerende biblioteksdata, tilføjes desuden noter og emneord med henblik på bibliotekernes formidling til slutbrugerne, samt slutbrugernes søgning i for eksempel bibliotek.dk.
Meget efterspurgte, aktuelle og medieomtalte titler udvælges og ekspresregistreres, så bibliotekerne kan formidle disse titler hurtigt til brugerne.
Selektionskriterier for supplerende biblioteksdata
Udvælgelsen til supplerende biblioteksdata skal understøtte bibliotekernes materialevalg, der tager udgangspunkt i kvalitet, alsidighed og aktualitet.
Kriterierne er udarbejdet i løbende dialog med bibliotekerne og gælder for bøger og e-bøger.
Ud fra bibliotekernes behov vurderes det, om en bog vil have målgrupper på bibliotekerne, vil blive efterspurgt, er af god kvalitet og om bogens fysiske udstyr er egnet til brug i bibliotekerne.
I selektionen til supplerende biblioteksdata tages endvidere hensyn til at materialerne skal være af almen interesse og relevante for en bred målgruppe. Det vil sige at de ikke er på et for højt fagligt (akademisk) niveau, ikke er af lokal/privat interesse eller henvender sig til en snæver målgruppe fx medlemmer af en forening eller bestemte professioner (se nedenfor).
Typer af bøger og e-materialer, der ikke udvælges til supplerende biblioteksdata:
|
1. Fysisk form, udstyr mv. |
CE-mærkede børnebøger, der pga. løse dele frarådes børn 0-3 år (gælder kun trykte bøger). Minibøger og lignende, som pga. deres udstyr mv. ikke kan håndteres i folkebibliotekernes udlånsarbejde (gælder kun trykte bøger). Engangsmaterialer og bøger, hvor sider til udfyldning udgør en væsentlig del af bogen (ca. 20 % og derover). Udstillingskataloger på under 49 sider, medmindre der er tale om meget kendte/væsentlige kunstnere. Pjecer under 17 sider, medmindre de omhandler et meget væsentligt eller sjældent beskrevet emne. |
|
2. Afgrænset målgruppe og tilgængelighed |
Bøger, som kun er for medlemmer af bogklubber, foreninger mv. Særudgaver, som er udgivet med henblik på salg i f.eks. supermarkeder (gælder kun trykte bøger). Bøger, hvoraf der er under 50 eksemplarer tilbage (gælder kun trykte bøger). |
|
3. Speciel faglitteratur og forskningslitteratur |
Faglitteratur, der kun har interesse for professionelle i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Faglitteratur for folkeskolens lærere udvælges dog altid. |
|
4. Undervisnings- |
Undervisningslitteratur på universitetsniveau over bachelorniveau. |
|
5. Privat/lokal karakter |
Lokalhistorie og litteratur om lokale forhold. Dog udvælges værker om en købstads samlede historie. |
|
6. Udenlandsk sprog |
Fag- og skønlitteratur på udenlandske sprog udvælges generelt ikke. Dog udvælges: Grønlandske bøger på lige fod med danske. Billedværker, hvor teksten er sekundær eller ligestillet i forhold til billeddelen, hvis værket ikke også udgives med dansk tekst. Sprogundervisningsmaterialer og letlæsningsbøger til sprogtræning. Samfundsinformation for udlændinge, indvandrere og flygtninge. Enkelte særlige værker, f.eks. H. C. Andersens eventyr. |
|
7. Ukendte forfattere |
Bøger af ukendte forfattere, der er udgivet af dem selv eller af forlag, hvis udgivelser sjældent efterspørges af bibliotekerne, udvælges som hovedregel ikke til supplerende biblioteksdata. Hvis der indenfor et år fremkommer publicerede anmeldelser eller opfordringer fra bibliotekerne, kan bøgerne revurderes med henblik på udvælgelse, idet de kan sendes til vurdering hos en biblioteksfaglig konsulent. Med landsdækkende dagblade menes aviserne Politiken, Jyllands-Posten, Ekstrabladet, Information, Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende, BT, Weekendavisen og Avisen Danmark under Jysk-Fynske medier. Med landsdækkende medier menes radio og tv, der dækker hele landet, ikke regionale tv- eller radiostationer. Hertil kommer større internetmagasiner såsom Zetland eller PoV International. |
