Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » FBI - Fælles biblioteksinfrastruktur » Danbib » Migration af Danbib og bibliotek.dk
Personal tools

Migration af Danbib og bibliotek.dk

Dette dokument beskriver, hvordan et migreret Danbib og bibliotek.dk kan understøtte Danskernes Digitale Bibliotek og bibliotekernes infrastruktur.

Det hybride bibliotek | Relevant for alle bibliotekstyper | Serviceorienteret arkitektur og open source | Services | Ting Community | Genbrug af Danbib og bibliotek.dk udviklingen | En styrket infrastruktur | Videreudvikling mod Danskernes Digitale Bibliotek

Realiseringen af disse seks mål sikrer, at de investeringer, der gennem årene er foretaget i Danbib og bibliotek.dk, udnyttes fuldt i realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek.

Det hybride bibliotek

Formålet med den fælles infrastruktur i Danbib og bibliotek.dk er at understøtte borgernes adgang til bibliotekernes fysiske og digitale materialer - Det hybride bibliotek.

Det hybride bibliotek etableres igennem en fælles databrønd for Danbib og bibliotek.dk, der giver samlet adgang til:

  • Bibliotekernes kataloger
  • Digitale licenser
  • Digitalt indhold
  • Infrastruktur, der understøtter bestillinger på tværs af bibliotekerne

Top

Det migrerede Danbib og bibliotek.dk er relevant for alle bibliotekstyper

Den fælles databrønd udbygges med en række services, der støtter op om folke- og skolebibliotekernes formidling med hensyn til brugerinvolvering og adgang til biblioteksrelevante indholds- og oplevelsestjenester.

Forskningsbibliotekernes behov for integration til globale databrønde understøttes med en udbygget søgeplatform, der både kobler dansk og global infrastruktur sammen og sikrer tæt integration mellem OCLC WorldCat og Danbib.

Serviceorienteret arkitektur og open source

En forudsætning for at funktionalitet i Danbib og bibliotek.dk kan anvendes og integreres i tredjepartsløsninger, herunder bibliotekernes udviklingsprojekter, er at løsningen etableres i serviceorienteret arkitektur.

Det betyder, at funktioner som søgning, katalogisering, fjernlån og andre ”byggeklodser” kan anvendes i andre systemer gennem webservices og åbne API’er (en måde at tilbyde tjenester, fx. data fra et system i et andet system).

Dette bærende princip gælder også for databrønden, hvor webservicen, søgemaskinen og databrønden både kan tilgås og anvendes som en samlet funktion og hver for sig.

Top

Der er etableret og planlagt migrationsudvikling af funktionalitet over i serviceorienteret arkitektur inden for en række af Danbib’s kernefunktioner:

Services

Søgning (2012)

  • Integrated Search i databrønden
  • Universal Search – søgning i eksterne databaser, databrønde, websystemer

Katalogisering (2013)

  • Direkte oprettelse af metadataposter i databrønden
  • Open Format – formatering og konvertering af dataobjekter, fx mellem to MARC varianter.

ILL (2012)

  • Services der understøtter lånesamarbejde (ILL) og ressourcedeling

En række borgerrettede bibliotek.dk og Danbib services, som supplerer de professionelle Danbib kerneservices er allerede etableret og flere er på vej. Heraf kan fremhæves:

  1. Materialestatus i lokalsystem (2010)
  2. Lånerstatus I lokalsystem (2010)
  3. Lånerautorisation (2010)
  4. Forsider, mv. (2007)
  5. Brugerspor, Andre Der Har Lånt… (2008)
  6. Licensstyring og lånerstyring (2013)
  7. VoxB (Brugeskabte data) (2010)
  8. Open X-ID (udleverer ID numre på tværs af systemer til værkvisning på fx brugerskabte data) (2012)
  9. Question Service (En service der understøtter spørgsmål til biblioteket) (2013)

Hver enkelt API er publiceret i Open Source under A-GPL licensen og dokumentationen herfor under Creative Commons.

Migrationen af Danbib og bibliotek.dk i serviceorienteret arkitektur giver åben adgang og kan udnyttes af tredjepart som systemleverandører, Danskernes Digitale Bibliotek og kulturinstitutioner.

Top

TING Community

Det innovative og ambitiøse projekt- og Community-samarbejde, der foregår i TING, er en udviklingsmæssig hjørnesten i Danbibudviklingen.

DBC har fra starten været én af hovedaktørerne i denne udvikling, hvorfor arbejdet med fx en fælles databrønd også i fremtiden vil have de perspektiver, der foregår i brønd.TING regi.

For DBC er TING et primært publicerings- og samarbejdsregi for de webservices og platforme, som Danbibudviklingen medfører.

Genbrug af Danbib og bibliotek.dk udviklingen

Strategien for at migrere Danbib og bibliotek.dk til serviceorienteret arkitektur og stille udviklingen til rådighed i open source har været et pejlemærke for udviklingen af Danbib siden 2008. Hovedfokus er, at Danbib infrastrukturen skal kunne anvendes bredt, både nationalt og lokalt.

Genbrugstænkningen kom første gang til udtryk med realiseringen af bibliotek.dk, der fra begyndelsen har haft et omfattende genbrugsfællesskab med Danbib. Tilsvarende har Pallesgavebod.dk på en række væsentlige områder baseret sig på Danbib infrastrukturen.

Et eksempel på genbrug vil være, at bibliotek.dk og konsortieløsninger, som fx eReolen og Palles gavebod, Danbib og de lokale biblioteker, kun opererer med én databrønd og ét ILL-kompleks, og at de bredt anvendelige webservices bruges på tværs af alle formål.

På samme måde kan Danbib udviklingen genbruges af lokale biblioteker og system-leverandører. Dette genbrugsscenarie er beskrevet i dokumentet, Det serviceorienterede Danbib her på dbc.dk.

Top

En styrket infrastruktur

For at bibliotekernes data kan indgå i nye, relationelle sammenhænge i kultursektoren, er det afgørende, at den nationalbibliografiske del af Danbib publiceres som Linked Open Data.

Danbib vil herigennem yde et markant bidrag til den ”Culture Cloud”, der i stigende grad tager form nationalt og internationalt på hele det offentlige kulturområde - Et samspil mellem kulturinstitutionerne der betyder, at borgerne får adgang til fysiske og digitale samlinger i et digitalt rum præget af Open Access, Open Data, Open Source, Open Content og Resource Sharing.

Alle supplerende data, hvortil der ikke er knyttet ophavsretslige begrænsninger, publiceres som Open Content, Creative Commons - og de relevante dele heraf, som Linked Open Data.

I et migreret Danbib er det valgfrit, om biblioteket vil katalogisere direkte til Danbib eller til Lokalt bibliotekssystem.

Der etableres en synkroniseringsmekanisme, der sikrer gensidig opdatering mellem Danbib og WorldCat. Dette kobler dansk og global infrastruktur sammen og sikrer tæt integration mellem OCLC WorldCat og Danbib.

Top

Videreudvikling mod Danskernes Digitale Bibliotek

Danbib og bibliotek.dk services skal løbende videreudvikles og stilles til rådighed som open source. DDB vil stille krav til, at allerede eksisterende services videreudvikles med nye perspektiver.

Der vil komme vækst i udviklingen af indholdsprodukter, personalisering, biblioteks-applikationer og formidlingsplatforme. Denne udvikling vil foregå i bibliotekskonsortier, i TING regi og igangsat af andre leverandører på markedet.

Både Danbib og bibliotek.dk kommer til at støtte op om og tilpasse sig denne udvikling.

I lyset af de mange udviklingsinitiativer der vil blive igangsat, er DBC’s fokus i forhold til den fælles innovationskraft, at der ikke bruges energi og økonomiske ressourcer på udvikling af funktionalitet, som allerede er etableret i Danbib og bibliotek.dk.

DBC ønsker at stå vagt om dette fokus. Det vil være en garanti for, at bibliotekerne får mest mulig værdi af den fælles investering i Danbib og bibliotek.dk som bidrag til realiseringen af Danskernes Digitale bibliotek.

Tidsplan for migration af Danbib og bibliotek.dk

Dokumentet findes også i en mere udbygget udgave

Top

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.